Blog Image

Dudi's Hjerne

Igang igen

Før Jeg Sover Posted on Sat, July 09, 2016 22:50:46

Næsten 6 år er gået siden jeg sidst satte mig ned og fik delt mine inderste tanker. Nu har livet bud mig på mange glæder og udfordringer, især det sidste år, og nu er tiden moden til at jeg igen kan dele mine refleksioner på livet.

Jeg har de sidste mange år rykket mig meget, fra da jeg startede denne blog. Og det vil jeg, så kortfattet jeg kan, uddybe her.
Jeg blev dengang ramt af en dyb sorg over at have mistet en person, der stod mig meget nær, imens jeg lige var startet på mit studie på universitetet, til at blive pædagog.
Det var en turbulent tid med mange opgaver, praktikker og fritidsarbejde. Oveni det blev jeg gift med min dejlige kæreste, tog afsked med en nær veninde, rejste om på den anden side af jorden for at forenes med min bedste veninde i Australien, tog afsked til en del af min familie for alles bedste, flyttede i hus, blev mor til min anden datter, samt meget, meget mere. Det har været den vildeste rutsjebane tur, hvor jeg har udviklet mig fra at være den meget usikre, selvfordømmende, og kærlighedssøgende person, til nu hvor jeg står stærkere, stadig undrende og reflekterende, men mere moden og med en del mere livserfaring.
Jeg har det sidste år mødt mange fantastiske mennesker, både indenfor mit frivillige arbejde i bl.a. Headspace, samt mit nuværende arbejde i en SFO. Det er mennesker der alle er vidt forskellige, som hver og én inspirerer mig på hver deres unikke måde at være på, til at gøre noget mere med mit liv som kone, mor, veninde og pædagog/fagperson.
De har alle gjort at jeg i dag føler, at jeg igen vil til at dele mine tanker om dilemmaer, oplevelser, mv. til både at få lettet hjertet, skabt en debat og ellers bare mindes.

Livet er ét langt eventyr. Fuld af medgang og modgang. Vær din egen hovedperson, helt/heltinde, antihelt, you name it. Men lev dit liv, så du kan se og føle dit værd.



Farvel og alligevel ikke…

Før Jeg Sover Posted on Fri, December 17, 2010 16:25:36

For nogen går tiden i stå når de vinder i lotto. Andre når de står overfor dem de elsker. Sådan er vi alle forskellige, men lige for mig er det når én der stå mig nær, dør.

Polle, en kær og nær ven af min familie trådte af på sin helt egen måde. Han havde overrasket os før og rystet vores verden af frygt for hans liv, men han var stærk og kom stort tilbage. Og efter det var jeg ellers overbevist om at han ikke kunne dø før han var tæret af alderdom. Men jeg tog desværre fejl.

Jeg havde for kort tid siden på arbejde sagt til en kollega, at hun var mere naiv end optimist, og denne sætning rammer mig hårdt tilbage i hovedet. For siden jeg fik at vide, at Polle var faldet ned fra et tag, tænkte jeg kun på at han nok skulle overleve og at det ville være sjovt til sommer at se tilbage på det hele samt at han ligesom katten havde ni liv. Men han havde åbenbart brugt det sidste. Dette viser bare hvor naiv jeg selv er, og jeg hellere vil leve i håbet og troen på det bedre end i virkeligheden. For selv når jeg sidder her efter begravelsen, vil jeg ikke tro at han er væk fra os. Jeg sidder og venter på at høre at det hele bare var et marreridt og at intet af det er sket. Men så nemt er det ikke.
Ville give alt for at se ham en sidste gang, få en spytvask på min tatovering og høre ham sige noget igen. Jeg ved godt at det ikke kan ske, men i mine minder er der en smule af det.

Jeg prøver at være stærk men knækker hele tiden sammen. For han var og er stadig, en stor del af min opvækst. Alle de minder han har givet os, og alle de stunder han brugte sammen med os har betydet så meget for os alle. Han trådte til som en del af familien og jeg så ham som min onkel. En mand der ikke var bange for at træde til når der var brug for ham og som kunne give lidt igen når humøret skulle piftes lidt op.

Jeg kommer til at savne ham, og vil aldrig glemme ham for den han var.

“Her i nat jeg går til ro, lukker mine øjne to, for at se dig en gang til, og nå at sig’ pænt farvel”

Hvil i fred, Polle.



Godt nok er jeg ikke på vej i seng, men…

Før Jeg Sover Posted on Mon, December 06, 2010 11:43:53

Livet er stressende, og den kan fjerne jorden under benene på én, så man falder langt og lander hårdt. Jeg fik en knytnæve lige i kalenderen som har rystet alt planlagt for idag og imorgen. Jeg er som sølvfisken på badeværelset hos en person der lider af insomnia og næsten laver stedoskoplys der ude mens han fare frem og tilbage og forstyrrer min rutine.

Men så er det bare vigtigt at jeg fatter kilerem og seler og får orden, system og stryktur på det hele igen.



En Start Er En Slutning På En Begyndelse

Før Jeg Sover Posted on Mon, October 18, 2010 16:10:26

Selvom det lyder tåbeligt er det rigtigt. Jeg har længe tænkt på hvordan jeg skulle begynde denne side, og det virkede i al min forvirring mest rigtigt på denne måde.
For en start på noget, er jo en slutning på noget andet der engang var starten på noget nyt. Så en hver begyndelse er en slutning. Og således hænger det meste sammen. Men man skal huske at man sagtens kan have mange begyndelser på en gang, og man kan sagtens afslutte det hele på en gang.
Så kort sagt:

-En Start Er En Slutning På En Begyndelse